MGP 2013
Jacob Riising og Szhirley. Kilde: DR. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
En uge efter de voksnes grandprix er det børnenes tur
MGP 2013 afvikles i Jyske Bank Boxen
Arena: Jyske Bank Boxen, Herning
Dato: 2. februar klokken 20:00 Værter: Jacob Riising og Szhirley Antal deltagere: 10
Så er det børnenes tur til at fyre musikken af i Boxen i Herning. Nøjagtig en uge efter at de voksnes Melodi Grand Prix blev afviklet, tager DR i aften fat på børnenes MGP. I nøjagtig den samme arena og på nøjagtig den samme scene, som Emmelie indtog sidste lørdag, skal 10 sange i aften dyste om sejrs-trofæet.

Som der efterhånden er tradition for fik alle deltagerne i børne MGP jo sidste lørdag lov til at vise sig frem for de danske tv-seere, mens sms-stemmerne blev talt op. Men i aften er det alvor for de unge stjernefrø, der skal kæmpe om din gunst og dine sms-stemmer.

Kilde: DR. Foto: Bjarne Bergius Hermansen Over 400 tilmeldte bidrag er nu blevet til 10 fantastiske sange med 10 forrygende solister/grupper. Der bliver noget at se frem til for både seerne og de medvirkende børn til MGP 2013. På workshops landet over har børnene skrevet, komponeret, optrådt og sunget det bedste, de har lært.

Ved hjælp af coaching fra tre professionelle musikere; Claus Hempler, Pilfinger og Szhirley og via samarbejdet med KODA og de kommunale musikskoler, er børnenes talent blevet udfordret og udviklet gennem de sidste par måneder. Alle forberedelserne kulminerer i aften i Boxen i Herning, hvor de 10 udvalgte får lov at optræde for en totalt udsolgt Boxen og hele Danmark.

3Kløver. Kilde: DR. Foto: Bjarne Bergius Hermansen Årets MGP bliver som altid en festaften for hele familien. De to værter Jacob Riising og Shzirley vil fejre børnene og musikken med et show, der kommer til at leve op til mantraet om, at en times Ramasjang skal blive til 100 timers leg. Og DRs MGP-redaktør, Rasmus Ladefoged, lover gak, løjer, masser af musik og dans.

"Deltagerne har et meget højt musikalsk niveau. Samtidig er der flere finalister i årets MGP, der kan spille instrumenter. Det er vi glade for, da det jo handler om at inspirere og vise, hvor stor glæde man kan have af musik - både med sang, komposition, tekstskrivning og spil," siger Rasmus Ladefoged og fortsætter:

"Vi har et meget bredt felt af sange, som dækker over både pop, hiphop, svævende ballader, rock og singer-songwriter-agtige sange. Tekstuniverserne beskæftiger sig med både kærlighed, venskab, verdens tilstand, irriterende voksne og meget, meget mere. Og det allervigtigste er, at vi har 10 fantastisk dygtige, søde, charmerende og musikalske finalister, der glæder sig."

Her er de ti bidrag i MGP 2013 i Boxen - læs mere nederst på siden:

Sang Artist
Plc.
Pts.
Lad os følges ad Julie and the Jets
-
-
Følelser Silmania
-
-
Håndværkerrøv Hugo & Elliot feat. Stereo Moves
-
-
Den første autograf Kristian
-
-
Mens du er ung JoLi
-
-
Når dine øjne, de smiler Sofia and the Sugarcubes
-
-
Skolefest ArtBreakers
-
-
Ingen som dig Cecilie
-
-
Helt alene Cindy & Sofie
-
-
Mit et og alt 3Kløver
-
-

Cecilie Kristian Sofia and the Sugarcubes ArtBreakers Hugo & Elliot feat. Stereo Moves JoLi Silmania Cindy & Sofie Julie and the Jets
Kilde: DR. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Deltagerne

Her er lidt info om de 10 solister/grupper:

Julie and the Jets - Lad os følges ad
Julie Klein-Ipsen, sanger - 13 år
Julie Wickstrøm, danser - 12 år
Frederikke Rosa Hermiin, danser - 12 år
Sara Brabrand Karlsgaard, danser - 12 år
Emilie Rytter Rasmussen, danser - 13 år

Silmania - Følelser
Nicoline Renbo Østergaard, sanger - 13 år
Josefine Renbo Østergaard, danser og marimba - 12 år

Hugo & Elliot feat. Stereo Moves - Håndværkerrøv
Hugo Schultz Collette, rapper - 13 år
Elliot Schultz Collette, rapper - 9 år
Kathrine Reinholdt Andersen, danser - 13 år
Jhessica Inara da Silva Carvalho, danser - 14 år

Kristian - Den første autograf
Kristian Dahlgård Mikkelsen, sanger og guitar - 12 år

JoLi - Mens du er ung
Line Hersløv, sanger - 10 år
Johanne Søgaard Sørensen, sanger - 9 år
Karoline Møller Wassmann, danser - 10 år
Laura Marie Meelby Jensen, danser - 9 år
Katrine Stougaard, danser - 9 år

Sofia and the Sugarcubes - Når dine øjne, de smiler
Sofia Lever, sanger - 12 år
Klara Mathilde Lind Gregersen, danser - 12 år
Anne Sofie Stubbe Lindeberg, danser - 13 år

ArtBreakers - Skolefest
Alia Milena Rehde Christiansen, sanger - 12 år
Katharina Durhuus Langhoff, sanger - 12 år
Joachim Kroun, danser - 14 år
Freja Gudmand Kristoffersen, danser - 14 år
Helene Duch Kjaer, danser - 13 år

Cecilie - Ingen som dig
Cecilie Vahle, sanger og akustisk guitar - 12 år
Sarah Ottesen, danser - 13 år
Mie Borg Jensen, danser - 14 år

Cindy & Sofie - Helt alene
Cindy Nielsen, sanger - 11 år
Sofie Rokkjær, sanger - 11 år

3Kløver - Mit et og alt
Adam Dakir, synger/rapper - 15 år
Bayad Ahmad, synger/rapper - 13 år
Jonas Abdelatif, synger/rapper - 13 år

MGP 2013 Links: dr.dk/mgp

Opdateret den 1.2.2013